Højeste ratede personlighedsanalyse
Grundlægger af IPA Nordic, Flemming Olsen har fået den højeste rating blandt Nordiske udbydere af personlighedsanalyser.
Multi sprog
IPA Core Personality dækker mere end 80% af verdens befolkning.
State of the art teknologi
Sammen med IPA Core kommer IPA 360° Cockpit, hvor analyserne kan behandles og analyseres.
Se IPA 360° Cockpit
Introduktion til IPA Core Personality
– Parvise Træk Kombinationer
De Parvise Trækkombinationer er baseret på en korrelations-matrice, hvor vi har beregnet korrelationer på alle udfald af parvise kombinationer af trækkene i IPA Core Personality.
Vi har i det følgende valgt at fortolke nogle parvise kombinationer, hvor vi dels ser forholdsvis høje korrelations-koefficienter og dels oplever, at trækkene forstærker hinanden – eller er hinandens modsætninger – og dermed kan antages at have det samme fælles udspring i personligheden.
IPA Core Personality træk med højeste korrelation
- Intuition / Social Forståelse
- Intuition / Tillid
- Intuition / Systemorientering
- Indflydelse / Integritet
- Indflydelse / Social Forståelse
- Indflydelse / Præstationsmotiv
- Social Forståelse / Detailorientering
- Tillid / Sikkerhedsorientering
- Tillid / Integritet
- Systemorientering / Detailorientering
- Præstationsmotiv / Social Forståelse
Hvorfor parvise trækkombinationer?
IPA Core – Træk kombination # 1
Intuition / Social Forståelse
De to træk forstærker hinanden og er til dels hinandens forudsætninger. Intuition bygger på en indre forestillingsevne og tankeverden. Det er den verden, hvori de følelser og den empati, der skaber rum for forståelsen af ens medmennesker, findes.
De to træk forstærker yderlige hinanden på den måde, at de begge grundlæggende bygger på en positiv væren i og syn på verden. Intuition i forhold til en positiv tro på at stort set alt er muligt, og Social Forståelse på en positiv interesse og forståelse for medmennesket og en sensitivitet i forhold til det sociale og følelsesmæssige rum, der omgiver os.
IPA Core – Træk kombination # 2
Intuition / Tillid
De to træk forstærker hinanden.
Et positivt og tillidsfuldt menneskesyn er først og fremmest en grundfølelse, der ligger som en dyb fornemmelse i mennesket. Intuitionen kommer fra det samme dybe rum, som en følelse og en fornemmelse af hvad der er det rigtige at gøre.
Og begge træk bygger på en positiv indsigt og væren i verden, der har sit udspring i det enkelte menneskes mentale og følelsesmæssige univers
IPA Core – Træk kombination # 3
Intuition / Systemorientering
En positiv score på begge træk trækker i hver sin retning. Intuitionens individuelle og følelsesmæssige væren i verden, hvor der i udgangspunktet ikke er nogle faste punkter at navigere efter, og Systemorienteringens behov for at være i en verden præget af orden, regelmæssighed og stabilitet passer meget dårligt sammen. Vi ser da også, at korrelationskoefficienter imellem de to træk er negativ. De to træk peger hver sin vej. Til gengæld vil en høj score på Intuition, og en lav score på Systemorientering understøtte hinanden.
Intuitionens mentale frirum har gode betingelser hos et menneske, der ikke vil bindes af hverken faste metoder eller forudbestemte løsninger, men i langt højere grad ønsker friheden til at improvisere sig frem. Det er årsagen til, at vi i det følgende først vægter kombinationerne høj/lav og lav/høj.
IPA Core – Træk kombination # 4
Indflydelse /Integritet
De to træk forstærker hinanden og er i en vis grad hinandens forudsætninger. Ønsket om og trangen til at styre og dirigere mennesker frem imod bestemte mål kræver ofte en indre styrke til at bære konflikter, markere standpunkter og sætte grænser.
De fleste ledere er i nogle situationer nødt til at træffe upopulære beslutninger og i det hele taget beslutninger, der ikke accepteres af alle. Her er evnen og styrken til at håndtere kriser, modstå pres og blive stående på trods af modstand temmelig afgørende for lederens mentale helbred.
IPA Core – Træk kombination # 5
Indflydelse / Social Forståelse
De to træk forstærker hinanden, og i mange lederjob er Social Forståelse og en generel social kompetence en af flere forudsætninger for succes. I det hele taget er relationelle kompetencer blevet en stadig vigtigere del af det personlige lederskab samtidig med, at formelle strukturer og skarpe hierarkier vægtes stadig mindre.
En høj score på Social Forståelse skaber det ledelsesmæssige rum, hvor der er tid til at bygge resultaterne på samarbejdsprocesser og samtidig skabe både mening og motivation for den enkelte medarbejder.
IPA Core – Træk kombination # 6
Indflydelse / Præstations-motiv
De to træk er knyttet sammen igennem en rimelig høj positiv korrelation, men kan også sammen være kritiske i forbindelse med et lederjob, såfremt de ikke også er understøttet af en høj score på især Social Forståelse.
Men som sagt understøtter viljen til indflydelse og viljen til personlig ekspansion og sejr hinanden. Især i mere operationelle lederjobs med klare mål og klare midler. Men bagsiden kan være, at mål og resultater i for høj grad går forud for mennesker og relationer.
IPA Core – Træk kombination # 7
Social Forståelse / Detail-orientering
De to træk peger hver sin vej i personligheden, og derfor ser vi også her en negativ korrelation. Social Forståelse bygger på en indre følelsesmæssig fornemmelse uden fast og konkret forankring, medens Detailorientering er orienteret imod det korrekte, entydige og præcise.
Det kan være svært indefra at skulle kombinere det flydende med rutiner, det følelsesmæssige med det korrekte og fordybelse i sociale processer med fordybelse i en detaljeret faglighed. Derfor er fortolkningerne udført på kombinationerne høj/lav og lav/høj, idet den følelsesmæssige rummelighed finder bedre plads der, hvor man tager udgangspunkt i helheden og det store billede.
IPA Core – Træk kombination # 8
Tillid / Sikkerheds-orientering
De to træk modarbejder hinanden. Tillid bygger på en umiddelbar og spontan tro på det andet menneske uden tankemæssige vurderinger og kalkulationer. Til gengæld hviler behovet for sikkerhed bedst i en verden, der bygger på det kendte og det forudsigelige. En verden hvor det er muligt at undgå det overraskende og det ukontrollable.
Således peger disse to træk i hver sin retning, og vi ser da også en negativ korrelation imellem dem. Det er grunden til, at vi fortolker udfaldene høj/lav og lav/høj, idet høj Tillid udfolder sig mest frit sammen med lav Sikkerhed.
IPA Core – Træk kombination # 9
Tillid / Integritet
De to træk forstærker hinanden. At stå ved den man er, at have en robusthed, der kan imødegå de fleste kriser og udfordringer, der kommer fra omgivelserne, og dermed også være i kontakt med sine følelser skaber et rum, hvor man kan give og modtage tillid og gå andre mennesker i møde uden frygt.
Begge træk er præget af et mod til at give udtryk for sin ærlige mening uanset i hvilken situation, man befinder sig.
IPA Core – Træk kombination # 10
Systemorientering / Detailorientering
De to træk forstærker hinanden og er nærmest hinandens forudsætning. Vi ser da også her en usædvanligt høj, positiv korrelation. Behovet for at være i en verden præget af orden, regelmæssighed og stabilitet er nærmest den bedste forudsætning for omhyggeligt og tålmodigt at kunne nå frem til et præcist og korrekt resultat.
At kunne skabe sig et overblik og planlægge sine indsatser skaber mulighed for at finde trygheden i gentagelsen, i rutinen og at komme hele vejen rundt om opgaverne.
IPA Core – Træk kombination # 11
Præstations-motiv / Social Forståelse
De to træk forstærker i nogen grad hinanden, men der er også faldgruber i denne kombination. Især hvis et højt Præstationsmotiv ikke er understøttet af en rimelig score på Social Forståelse. Vi ser da også her den laveste positive korrelation i denne serie af kombinationer.
En høj score på begge træk kan understøtte hinanden og skabe muligheder for et både indsigtsfuldt og effektivt lederskab. Og det understøtter ligeledes ønsket om at præstere det ypperste sammen med andre mennesker.
Hvorfor vælge IPA Core Personality?
Forsker Flemming Olsen fortæller om IPA Core Personality
Forsker Flemming Olsen fortæller om den højeste ratede forskning
Forsker Flemming Olsen fortæller om den integrale idé
Forsker Flemming Olsen fortæller om farverne i IPA Analysen