Forskningen bag IPA analyserne

– Den integrale idé i IPA Analysen

Ideen om en integral forståelse af det enkelte menneskes udviklingsrejse igennem tilværelsen, er i bund og grund en analytisk og begrebslig måde at fremstille denne rejse på. På samme måde, som Maslows behovspyramide er en sammenskrivning af motivationsteorien i et udviklingsperspektiv, er den Integrale ide en sammenskrivning af allerede eksisterende -primært psykologiske – teorier i en samlet ide om livet som en udviklingsrejse.

Det centrale i den Integrale Ide er opfattelsen af, at vores livs- og udviklingsrejse bevæger og udvikler sig i stadier, hvor hvert stadie er karakteriseret ved den måde, hvorpå vi grundlæggende opfatter og fortolker verden omkring os. Hvert stadie i menneskets udvikling er karakteriseret ved kvalitativt forskellige måder at opleve sig selv i verden på. Det gælder den måde vi tænker, føler og handler os ind i verden, den måde hvorpå vi opfatter virkelighedens grænser og muligheder, og den måde hvorpå vi skaber relationer til andre mennesker.

Det er altså helt afgørende, at hvert stadie er kvalitativt forskelligt fra de andre. Og samtidig – som hos Maslow – er der en udviklingsvej-og retning, hvor bevægelsen og springet fra det gamle til det nye stadie markerer et både historisk og personligt spring til et højere bevidsthedsstadie.

Ifølge Robert Kegan, en af de fremmeste psykologer og fortalere for den Integrale teori, konstrueres verden igennem relationer. Mennesket skabes af og er grundlæggende sine relationer, og den personlige udviklings afgørende pendulbevægelse er bevægelsen imellem Integration – at være som og forbinde sig med de andre og Differentiering – at være sig selv som noget unikt og forskelligt fra de andre. Disse to positioner hører sammen og kan ikke adskilles, og den personlige udvikling opstår i dynamikken imellem de to tilsyneladende modsætninger. Det er den kraft og energi, der bringer os videre fra ét stadie til det næste stadie. På vores vej igennem livet udvikler vi både selvet, dvs. vi skaber vores personlige identitet og selvopfattelse igennem dette at anskue verden indefra og ud, OG vi indgår i og udvikler relationer og lærer derved at anskue verden udefra og ind. En balanceret selverkendelse kræver begge anskuelser.

Således er en voksende forståelse af os selv i forhold til mennesker og mennesker i forhold til os selv, det helt centrale konfliktpunkt og den afgørende dynamo for vores udviklingsvej. Udvikling og modning som menneske indebærer altid en større bevidsthed og forståelse af relationen imellem mig og de andre. Modenhed er altså et spørgsmål om selvindsigt og selverkendelse indefra, men også et spørgsmål om, at fordybe allerede eksisterende relationer, at føle større ansvarlighed overfor den anden, at vide hvordan jeg virker ind på andre, i stigende grad at forstå andres måder at reagere på, at kunne gennemskue og gennemlyse stadig mere komplekse systemer, at kunne tænke i paradokser og polariteter, at kunne håndtere dilemmaer m.m.

Modenhed er evnen til i stadig højere grad at håndtere dilemmaet imellem at være sig selv og være som de andre – at være i den anden. Og der er ingen ”løsning”. Det er ikke et enten eller. Det er et spørgsmål om afvejning og balance i forhold til den enkeltes personlighed og den konkrete situation. Det der forandres, udvikles og modnes igennem tilværelsen, er det enkelte menneskes evne til at manøvrere imellem disse to grundlæggende og modsætningsfyldte poler.

Vi udvikler os igennem hele vores voksne liv, og bevæger os derfor igennem flere stadier i vores personlige udviklingsrejse. Men det er også vigtigt, som Kegan udtrykker det, at slå fast, at…

(Robert Kegan: “The Evolving self” p. 169)

”We are not our stages, we are not the self who hangs in the balance at this moment in our evolution. We are the activity of this evolution. We compose our stages, and we experience this composing.”

Udvikling er altså de kvalitative spring der sker i vores bevidsthed, når vi bevæger os fra et udviklingsniveau til et andet. Og den bærende ide er Integral, dvs. at vi som mennesker tager alt det vi har lært indtil nu med over i den nye måde at tænke verden på. Vi kan altså situationsbestemt gå ”tilbage” i vores udvikling. Vi integrerer så at sige den gamle måde at tænke på i den nye. Udvikling er en kvalitativ forandring af bevidstheden. De gamle antagelser og sandheder forkastes til fordel for nye sandheder. Men vi tager de gamle antagelser med over på det nye udviklingsstadie, men nu bevidst således at vi kan reflektere over dem. En given fase indeholder således alle tidligere faser.

Hvert udviklingsstadie beskriver både et menneskes måde at tænke på, altså den måde hvorpå vi tankemæssigt skaber struktur, sammenhæng og mening i det vi gør, og vores måde at føle på, altså hvordan vi oplever begivenheder omkring os og hvilke indre processer denne oplevelse sætter i gang.

Men først og fremmest i denne sammenhæng (IPA Analysen), er stadierne beskrevet igennem den tilhørende mere konkrete adfærd. Hvad vi rent faktisk gør, hvordan vi er sammen med andre mennesker, hvordan vi interagerer med andre, hvilke behov vi handler på og hvad vil vi have ud af det, hvad vi stræber vi efter og hvordan vi mestrer og klarer de udfordringer vi møder på vores vej.

Og så er vi fremme ved de grundlæggende spørgsmål vi ønsker at besvare med IPA Analysen. Hvordan opfatter jeg virkeligheden, dens grænser og muligheder? Hvordan håndterer jeg modgang og modstand på vejen frem imod de mål jeg har sat mig? Hvordan forbinder jeg mig med og går andre mennesker i møde? Og hvordan realiserer jeg mit personlige potentiale og finder min egen vej?

IPA Analysen er netop en operationalisering og konkretisering af den del af beskrivelsen af hver af udviklingsstadierne, der relaterer sig til vores adfærd. Vi har i IPA Analysen defineret 4 kvalitativt forskellige platforme/hovedfaktorer for individets adfærd. Denne konkretisering er nødvendig for at kunne MÅLE på de forskellige adfærdsfaktorer. Men vi skal huske, at disse faktorer er beskrevet som toppen af isbjerget med underliggende motiver, værdier m.m.
Som nævnt er vores personlige udviklingsrejse en rejse, der udfolder sig igennem hele vores tilværelse. Det tager tid. Forandring – springet fra et udviklingsstadie til det næste – slår først for alvor igennem, når vores erfaringer, refleksioner og tanker har forankret sig følelsesmæssigt i vores sind, vores bevidsthed og vores handlinger. Når vi anerkender og mærker følelsen, når vi kan løfte den op i vores bevidsthed og konkret handle på dette grundlag. Enhver kvalitativ forandring i vores liv kræver både tanken, følelsen og handlingen.

Opsamling

Det centrale i den Integrale Ide er opfattelsen af, at vores livs- og udviklingsrejse, således som den er bestemt af den måde vi tænker på, vores værdier og vores identitet, udvikler sig i stadier, hvor hvert stadie er karakteriseret ved den måde, hvorpå vi grundlæggende forstår og møder verden omkring os.
Hvert stadie beskriver både et menneskes måde at tænke på, altså den måde hvorpå vi tankemæssigt skaber struktur, sammenhæng og mening i det vi gør, og vores måde at føle på, altså hvordan vi oplever begivenheder omkring os og hvilke indre processer denne oplevelse sætter i gang. Men først og fremmest i denne sammenhæng, er stadierne beskrevet igennem den tilhørende mere konkrete adfærd.

Kvaliteten af det du udvikler på ét område i IPA Analysens model er afhængig af det du har udviklet på de andre områder.
Når vi udvikler os fra den ene platform til den næste, tager vi alt det bedste fra den gamle platform med os og INTEGRERER det gamle i det nye. Hvor det gamle før var målet og et mål i sig selv, bliver det nu et middel til at udfolde os fra den nye platform med nye mål, nye personlige standarder og en helt ny måde at opleve os selv og fortolke os selv ind i verden.

Bevægelsen og springet fra det gamle til det nye stadie markerer et både historisk og personligt spring til et højere bevidsthedsstadie.
Den personlige udviklings afgørende pendulbevægelse er bevægelsen imellem Integration – at være som og forbinde sig med de andre og Differentiering – at være sig selv som noget unikt og forskelligt fra de andre. Disse to positioner hører sammen og kan ikke adskilles, og den personlige udvikling opstår i dynamikken imellem de to tilsyneladende modsætninger. Det er den kraft og energi der bringer os videre fra ét stadie til det næste stadie.

På vores vej igennem livet udvikler vi både selvet, dvs. vi skaber vores personlige identitet og selvopfattelse igennem dette at anskue verden indefra og ud, OG vi indgår i og udvikler relationer og lærer derved at anskue verden udefra og ind. En balanceret selverkendelse kræver begge anskuelser.

God rejse.

IPA Nordic

– Flemming Olsen
Forsker for IPA Nordic