Hvad er Værdier?
Vi arbejder i Værdianalysen med personlige værdier, der er knyttet til og præget i det enkelte individ igennem den opvækst og påvirkning, som vedkommende har modtaget udefra. Fra omgivelserne, fra det sociale miljø. Det indebærer, at det er forældrene, familien, stedet, tiden, opvæksten m.m., der tilsammen præger det enkelte individs værdier. Værdier er således skabt af det menneskelige fællesskab, af de relationer vi indgår i, og kan ikke fravælges. De møder det enkelte menneske som noget ydre.
Værdier er det bagtæppe på livets scene, som altid har været der, som vi tager for givet, som vi ikke lægger mærke til og som vi ikke tænker over. Det er der bare, som en slags autopilot, der altid er slået til. De er selve det fundament hvorpå vi bygger vores tanker og handlinger, det grundlag hvorpå vi fortolker os selv ind i verden og skaber vores selvopfattelse og vores identitet.
Vore højeste og vigtigste værdier rummer den dybeste livskraft og energi i vores liv.
Vores personlige værdier bestemmer retningen i vores arbejdsliv og vores karriere.
Igennem Platformene beskrives den måde, hvorpå forskellige mennesker anskuer og møder verden:
- De 4 mentale platforme er: Den Normstyrede Platform, Den Autorative platform, Dialogplatformen, Meningsskaber-platformen
- På vej mod den konkrete udformning af Værdianalysen, og dermed operationaliseringen af de mentale platforme der udgør de forskellige udviklingsstadier, er det første step grundlæggende at definere disse platforme ud fra individets måde at tænke, føle og handle i verden.
- De følgende mentale Platforme danner baggrund for konstruktionen af selve analysen, altså de konkrete udsagn der operationaliserer Værdianalysen.
- De mentale Platforme er skabt på grundlag af den handlingslogik, der ligger bag den måde, hvorpå mennesker med udgangspunkt i de forskellige Platforme møder livet.
- Denne handlingens logik bliver i Værdianalysen afdækket og beskrevet som den måde, hvorpå det enkelte menneske tænker, føler og handler sig ind i verden på grundlag af nogle bagved liggende værdier.
Forskellen mellem Differentiering og Integration:
- Differentiering: At tage udgangspunkt i sig selv, At skabe sig selv indefra i sin forskellighed fra andre
- Integration: At tage udgangspunkt i de andre, at være som og forbinde sig med de andre