IPA Værdianalyse

Hovedformålet med Værdianalysen er at løfte de indre værdier frem i lyset og reflektere over, om tiden er moden til at aflære de værdier, der er uhensigtsmæssige for det liv, der leves nu, og bevidstgøre sig selv i forhold til de pejlemærker, der skal hjælpe det enkelte menneske ind i fremtiden.

Vi arbejder i Værdianalysen med personlige værdier, der er knyttet til og præget i det enkelte individ igennem den opvækst og påvirkning, som vedkommende har modtaget udefra. Fra omgivelserne, fra det sociale miljø. Det indebærer, at det er forældrene, familien, stedet, tiden, opvæksten m.m., der tilsammen præger det enkelte individs værdier. Værdier er således skabt af det menneskelige fællesskab, af de relationer vi indgår i, og kan ikke fravælges. De møder det enkelte menneske som noget ydre.

Værdier er altså dybe spor, der er sat i det enkelte menneske igennem den prægning og opvækst vedkommende har haft. Således er værdier en del af de signaler der kommer indefra og fortæller det enkelte menneske, om der er mening og sammenhæng i den måde livet leves på. Værdier udgør således en form for ”bagtæppe”, på hvis baggrund det enkelte menneske fortolker sig selv og det levede liv. Billedligt talt er værdier det indre alfabet, der gør dig i stand til at sammensætte ord der skaber mening og sammenhæng i din tilværelse. Værdier er det der giver vores handlinger og vores adfærd MENING og formål.

Meget af den stress vi oplever hos mennesker i dag, udløses af nogle ydre faktorer – arbejdspres mm. – men den grundlæggende årsag er ofte, at ”baggrundsstøjen” er blevet for dominerende, den støj der opstår, når den ydre tilværelse ikke længere harmonerer med det indre værdigrundlag hvorpå vi fortolker verden. Mennesker i dag oplever en enorm udspændthed imellem det gamle og det nye, imellem arbejde og privatliv, imellem muligheder og begrænsninger, imellem behovet for ro og det konstante krav om tilpasning og forandring, imellem det at være sig selv og det at være som de andre, om identitet indefra og udefra, imellem livet som kvalitet og livet som et projekt. Og meget mere. Tidsånden er i dag domineret af, at vi har mistet den kollektive uskyld og endnu ikke har fundet en ny værdimæssig position og ståsted. Vi er blevet alene i verden hver for sig, med hver vores personlige projekt, og vi kan ikke længere gemme os blandt de andre.

Den øgede fremmedhed skaber for mange mennesker en tilværelse fyldt med projekter, der kun bevæger sig rundt på ydersiden. Og ikke en sammenhængende, forståelig livsrytme der – bevidst eller ubevidst – bygger på nogle dybe og  fælles indre værdier, der både er funderet i individet og den gruppe som individet identificerer sig med. Vi ændrer altså handlemåder og adfærd, men ikke vores personlige værdier! Vi erstatter ikke det gamle med noget nyt.
Der er kun én vej vi kan betræde. Og det er at finde tilbage til og ind til de værdier vi allerede har liggende dybt i os. Og måske udvikle og forandre nogle af disse værdier fordi de ikke længere harmonerer med det liv vi lever nu. Værdierne er blevet en hæmsko for den nye fortolkning af verden og den nye selvopfattelse, vi må udvikle for at komme videre i vores tilværelse. Som et voksent, reflekterende, besluttende og ansvarligt menneske kan vi udvikle og ændre nogle af vores værdier. Det kræver bl.a., at vi løfter de ubevidste værdier op i bevidstheden. Og det tager tid!

Mange livskriser  handler om at frigøre sig fra de gamle prægede værdier og mønstre, og sætte nye fortolkninger af sig selv og tilværelsen i stedet. Nye fortolkninger af sig selv i verden, nye måder at opfatte sig selv på. Det indebærer ofte, at man må tage afsked og sige farvel til gamle værdier, gamle tankemønstre, uhensigtsmæssige selvopfattelser, og udvikle nye.

IPA Værdianalyse – teoretisk baggrund

Den teoretiske baggrund og inspiration til Værdianalysen ligger først og fremmest hos en gruppe amerikanske psykologer, der arbejder med en INTEGRAL udviklingsmodel for bevidstheden. Den mest kendte blandt disse psykologer er Ken Wilber.

Ken Wilber udviklede en 4kvadrant model, der i sin totalitet omfatter alle de dimensioner, hvori bevidstheden udvikler sig. Denne 4kvadrant model ser således ud:

Det centrale i Ken Wilberts teoretiske univers er opfattelsen, at bevidstheden således som den er bestemt af den måde vi tænker på (viden og opmærksomhed), vores værdier (hvad vi betragter som det vigtigste i tilværelsen) og vores identitet (Selvopfattelse indefra og ud og udefra og ind), udvikler sig i stadier, hvor hvert stadie er karakteriseret ved den måde, hvorpå vi forstår verden omkring os. Hvert stadie i menneskets udvikling er karakteriseret ved kvalitativt forskellige måder at opleve sig selv i verden på. Det gælder den måde vi tænker, føler og handler os ind i verden, den måde hvorpå vi opfatter virkelighedens grænser og muligheder, den måde hvorpå vi skaber relationer til andre mennesker og meget mere.

På et lidt mere konkret plan i forhold til udvikling af selve modellen bag Værdianalysen, er jeg inspireret af den Amerikanske psykolog Susanne Cook-Greuter, der har udviklet en model for The Leadership Development Framework. Her fokuserer hun på det øverste venstre kvadrant i Ken Wilberts model, altså udviklingen af jeg’et indfra. Jeg’et rummer en kognitiv, en emotionel og en handlemæssig dimension. Det er altså jeg’et således som dette jeg fortolker verden indefra på grundlag af tanker, følelser og erfaringer/handlinger.

Hvor Ken Wilber er den fremmeste udvikler af integrale teorier og modeller, er en anden amerikansk psykolog, Robert Kegan, den der mest fordybet har udviklet en moderne teori om bevidsthedens og personlighedens udvikling, hvor han ligesom Ken Wilber afgrænser og bestemmer en række stadier i individets personlige udvikling. Robert Kegan er inspireret af Piaget, Erikson og Maslow, og fortsætter deres arbejde med udviklingspsykologien.

Robert Kegan er således, såvel som Ken Wilber, en del af ophavet til den mere konkrete model, som Cook- Greuter udvikler. Og fælles for alle disse teoretikere er som nævnt, AT DE SKABER EN TEORI FOR PERSONLIGHEDENS UDVIKLING, DER INDEHOLDER STADIER I DENNE UDVIKLING.

Det er også vigtigt med Robert Kegan at slå fast, at…”We are not our stages, we are not the self who hangs in the balance at this moment in our evolution. We are the activity of this evolution. We compose our stages, and we experience this composing.” (Robert Kegan: “The Evolving self” side 169)

På samme måde er værdier ikke noget statisk og uforanderligt når vi betragter det voksne individ, som er objektet for Cook-Greuters modeller. Vi udvikler os igennem hele vores voksne liv, og bevæger os derfor igennem flere stadier i vores personlige udvikling.

Integration og Differentiering

Et nøglebegreb for den personlige udvikling således som både Ken Wilber og Robert Kegan – og dermed også Cook-Greuter – ser det, er modsætningen imellem differentiering og integration.. At tage udgangspunkt i sig selv eller at tage udgangspunkt i de andre.

Ifølge Robert Kegan konstrueres verden igennem relationer. Mennesket er grundlæggende sine relationer, og udviklingens afgørende pendulbevægelse er bevægelsen imellem Integration – at være som de andre og Differentiering – at være sig selv. Disse to positioner hører sammen og kan ikke adskilles, og den personlige udvikling opstår i dynamikken imellem de to tilsyneladende modsætninger. De er den kraft der bringer os videre fra ét stadie, fra én position til den næste position. På vores vej igennem livet udvikler vi både selvet, dvs. vi skaber vores personlige identitet og selvopfattelse igennem dette at anskue verden indefra og ud, OG vi indgår i og udvikler relationer og lærer derved at anskue verden udefra og ind. En balanceret selverkendelse kræver begge anskuelser.

Dette er den grundlæggende udviklingsmæssige pendulbevægelse. Og som vi skal se, vil denne pendulbevægelse være en central del af den mere konkrete model der ligger bag udviklingen af Værdianalysen.

Således er en voksende forståelse af os selv i forhold til mennesker og mennesker i forhold til os selv, det helt centrale konfliktpunkt og den afgørende dynamo for vores udviklingsvej. Udvikling og modning som menneske indebærer altid en større bevidsthed og forståelse af relationen imellem mig og de andre. Modenhed er altså et spørgsmål om selvindsigt og selverkendelse indefra, men også et spørgsmål om at fordybe allerede eksisterende relationer, at føle større ansvarlighed overfor den anden, at vide hvordan jeg virker ind på andre, i stigende grad at forstå andres måder at reagere på, at kunne gennemskue og gennemlyse stadig mere komplekse systemer, at kunne tænke i paradokser og polariteter, at kunne håndtere dilemmaer etc.

Kornformisten
Blå

  • Det tilpassede og normstyrede menneske
  • Tænker på at opnå andres accept og anerkendelse
  • Grundfølelsen er pligt samt angst for at være anderledes og angst for det fremmede
  • Relationen til andre bygger på tilpasning. Konformisten undertrykker konflikter, problemer og egne følelser
  • Handler i forhold til de normer andre har sat op samt hvem der er venner og hvem der er fjender (Vi og de andre)
  • Frygter at begå fejl og udtrykke forbudte følelser (Skam)

Stræberen
Rød

  • Det voksne, modne og autoritative/ansvarstagende menneske
  • Tænker på at leve op til de mål, standarder og idealer han/hun sætter op for sig selv
  • Grundfølelsen er ansvarlighed og frihed
  • Anerkender andres værdi og søger relationen for at opnå noget og/eller blive klogere på sig selv
  • Handler i forhold til at gøre nytte Og finde sandheden om sig selv i sin forskellighed fra andre
  • Frygter ikke at kunne leve op til egne standarder (Skyld)

Dialogmennesket
Grøn

  • Det humanistiske og relationsorienterede menneske
  • Tænker sig selv som en del af menneskeheden – det fællesmenneskelige
  • Grundfølelsen er nærhed, samhørighed og kontakt med noget der er større end én selv
  • Relationen til andre er meningsskabende i sig selv og bygger på dybde, fortrolighed og dialog
  • Handler i forhold til at skabe balance og harmoni med sig selv og sine omgivelser
  • Frygter ikke at kunne redde menneskeheden fra ondskab og ulykke

Menningskaberen
Gul

  • Det helhedsorienterede og værdiorienterede menneske
  • Tænker på egen og andres opnåelse af indsigt om sig selv og livsveje
  • Grundfølelsen er, at der findes universelle sandheder og værdier. Alt er menneskeskabt
  • I relationen er han/hun rådgiveren, livsstifinder og den der uselvisk ønsker at andre skal vokse
  • Handler i forhold til at være i kontakt med sig selv og sit indre liv
  • Frygter Ikke at kunne hjælpe mennesker og menneskeheden tilstrækkeligt, at kunne forsvare de store og universelle værdier

Test i testen

De ovenstående typologier skal betragtes som 4 forskellige grundlæggende platforme og udviklingsstadier i menneskers udvikling. Fra disse platforme er der yderligere defineret en række Undertypologier, der mere konkret beskriver den adfærd som udvikles ud fra hver af disse grundlæggende platforme.
Undertypologierne er defineret ud fra, hvordan det enkelte menneske integrerer de forskellige platforme i en mere konkret adfærd. Således er alle undertypologierne operationaliseret således, at man skal sige ja til en række udsagn fra den grundplatform, der bestemmer undertypologien OG ja eller nej til en række udsagn fra en eller flere af de andre grundlæggende platforme.

Og bestemmelsen af disse undertypologier er yderligere muliggjort af, at udsagnene på de grundlæggende platforme både indeholder udsagn der peger frem imod Integration/ tilpasning/undertrykke egne følelser, samt udsagn der peger frem imod Differentiering /anerkendelse af egne følelser. F.eks. er PLIGTMENNESKET defineret med udgangspunkt i den platform, som kaldes Konformisten. Pligtmennesket vil sige ja til udsagn, der handler om at undertrykke egne følelser, acceptere tingene som de er og vide, hvad man må og ikke må. Samtidig vil Pligtmennesket sige nej til udsagn, der handler om at anerkende sig selv og sin ret, og anerkende og handle på grundlag af egne følelser.

Her følger definitioner på de 8 undertypologier der er defineret og operationaliseret ud fra de 4 grundlæggende platforme.

Afslutning

Udvikling er en kvalitativ forandring af bevidstheden. De gamle antagelser og sandheder forkastes til fordel for nye sandheder. Centralt er også, at man tager de gamle antagelser med over i den nye fase, men nu bevidst således at man kan reflektere over det. En given fase indeholder således alle tidligere faser.
Centralt i enhver fase er forholdet imellem selvet og de andre. Således er en større forståelse for mennesker omkring os det helt centrale konfliktpunkt og den afgørende udviklingsvej. Større modning betyder større bevidsthed og forståelse af relationen imellem mig og de andre. Modenhed er i den sammenhæng bl.a. et spørgsmål om at fordybe allerede eksisterende relationer, at føle større ansvarlighed overfor den anden, at vide hvordan jeg virker ind på andre, i stigende grad at forstå andres måder at reagere på etc.